Samarbejdet

Ja, selvfølgelig. Hvad var spørgsmålet?

Fordelagtigt.
Vi har altid ja-hatten på, og skræddersyer løsninger og services til jeres behov. Her bliver alle ønsker opfyldt. Plancher, magnet-tavler, drone-optagelser og event-fotografering? Den klarer vi. Kvit og frit.

IMAGE MAKERS er garant for en forrygende fotodag, hvor både elever, lærere og kontorpersonale går glade hjem. En dag med højt humør, god energi samt smidig og fleksibel arbejdsgang. Vi er nemme (og glade) gæster at have i huset.

Alt praktisk, både på selve fotodagen og i forbindelse med planlægningen, ordner vi. Såfremt I ønsker det.

Praktisk.
Skolens kontor vil modtage portrætter af alle elever – samt af personalet – til brug på jeres interne system (TEA, KMD, Aula etc.). Billederne kan tilgås 24/7 via vores download-service.

I vil ligeledes modtage et stort, indrammet fællesbillede af personalegruppen, som tak for hjælpen under fotograferingen.

Godt.
Oven i hatten leverer vi selvfølgelig også branchens flotteste årsbøger. Her er ingen smalle steder. Vi producerer en smukt designet kvalitets-tryksag. Sådan én man rent faktisk har lyst til at have liggende. Skabt af de fineste materialer, med grafisk design af grafikeren bag Louisianas kunstplakater.

GDPR er der fuldstændig styr på – vi producerer intet uden skriftlige samtykker fra alle parter.

Vi glæder os til at hilse på jer.